Senetensbehandling hos Lisa har gjort en forskel

Lone, skoliose

Jeg er født med en skoliose (en sidekrumning af rygsøjlen), og den har drillet lidt hele mit liv; ikke så meget i de yngre år, at det har indvirket på min livskvalitet. Men med alderen er det taget til, og mit bækken er kommet til at stå lidt forskudt. Det gør at jeg hele tiden kompenserer. Det sætter sine spor samtidig med, at jeg har været gennem en del operationer. I perioder har jeg konsulteret kiropraktor, som har kunnet hjælpe her og nu, men efter kort tid var den gal igen. Fysioterapi, pilates, øvelser hjemme, sund kost og motion har ikke kunnet gøre det. I en periode, hvor det igen var galt, hørte jeg tilfældigt gennem en veninde om senetensbehandling og Lisa. Udfra den forklaring jeg fik af min veninde, som selv havde prøvet det, blev jeg nysgerrig.

Så jeg startede hos Lisa. Hun gav mig en god forklaring på, hvad behandlingen er for noget. Det gav for mig god mening, at jeg gennem behandlingen selv skal arbejde med, og at Lisa arbejder meget fokuseret og præcist på problemet. Efterhånden er mine muskler blevet mere elastiske og udspændte, og det er meget lettere at få gang i ryggen, hvis den er lidt stiv efter f.eks en lang arbejdsdag.

Men det, der er vigtigt for mig, er at det virker. Jeg gik de første gange èn gang om ugen, så 3 uger imellem, og nu ca. 6-8 uger. Jeg håber og tror, at Lisa kan holde resultaterne ved lige samtidig med, at jeg laver de få, men gode øvelser jeg får hos Lisa hver gang. Ridning virker også for mig, så nu er min dejlige islænderhest blevet en del af behandlingen - samtidig med at vi nyder naturen. Lisa har fortalt, at ridning også indgår i senetensbehandling, så det glæder jeg mig til, at blive meget klogere på.

Fremtiden ser lys ud m.h.t. min ryg, for jeg ved, at der er noget, der virker. Jeg vil ikke gå så langt, at sige, nu er min ryg helt helbredt. Jeg har jo stadig den skæve ryg, men for første gang, er der noget der virker på den lange bane, og jeg kan bare ringe til Lisa, hvis jeg synes, at muskler og senetener trænger til en omgang.

Held og lykke til Lisa.

Jeg håber rigtig mange vil få øjnene op for denne spændende behandling, som virker!!!!!

Lone Skoubo Lyngholm, 47 år.